Kom til opera – gratis

Danmarks Veteraner har fået stillet 100 billetter gratis til rådighed til opførelsen af Bellini’s opera La Sonnambula – Søvngængersken.

Forestillingen opføres i Opera Hedeland, der har hjemsted på Hedelands Amfiteater, Tranemosevej 8, Reerslev, 2640 Hedehusene, den 6., 12. og 13. august, hver aften klokken 20.00. Området åbner klokken 17.00.

Opera Hedeland er Danmarks største permanente udendørsscene og danner hvert år ramme om store operaoplevelser. Opsætningen skabes specielt til teaterets beliggenhed i det smukke, ville hedelandskab.

Billetterne administreres af  Danmarks Veteraners Landssekretær Niels Ulrik Bagge. Først til mølleprincippet gælder ved tilmelding, du kan enten sende en mail til sekretaer@danmarksveteraner.dk med opgivelse af navn, postadresse, mailadresse og telefonnummer, lokalforening, eller bruge nedenstående formular. Landssekretæren vil efterfølgende sende billetter elektronisk. Der kan højest tilmeldes to personer inklusiv medlemmet. Der er ingen garanti for deltagelse før du har modtaget din(e) billet(ter).

Læs mere om denne helt særlige begivenhed på www.operahedeland.dk. De gratis billetter skal bestilles gennem Danmarks Veteraner ikke på forestillingens hjemmeside.

Aktuelt

Nordic Tour 2023 – 11. til 17. september

På Nordic Tour mødes 10 veteraner fra hvert af de nordiske lande og kører motorcykel sammen. Turen går på omgang mellem de nordiske lande og veteranforbund, og i år bliver turen arrangeret af veteraner i Sverige og går til Gotland. Turen starter mandag d. 11....

invitation til Peacekeepers Day 2023 i Kastellet

Traditionen tro hylder og ærer Danmarks Veteraner sammen med det officielle Danmark igen i år alle veteraner og deres pårørende for deres indsats i internationale missioner for Danmark gennem tiderne. Det sker på Peacekeepers Day 2. pinsedag, mandag den 29. maj 2023 i...

Gardermarch 2023

  Gardermarch arrangeres af Foreningen Gardermarch Gardermarch gennemføres søndag d. 17. september 2023 for 8. gang med start og mål på Garderkasernen i Høvelte. Det er en superhyggelig dag, der kombinerer motion, samvær og støtte til Livgardens veteranarbejde....

Invitation til peacekeepers day i Holstebro

Alle veteraner med eller uden medlemskab samt deres familier, indbudte gæster, vores venner fra forsvarsrelaterede foreninger, alle lokalforeninger og Veteran-Caféer vest for Store Bælt er inviteret til at deltage i Peacekeepers Day i Holstebro. Program: Kl. 1015...