Kosovo obelisk er kommet på museum

FN Museets tungeste museumsgenstand er nu den marmorobelisk, som i over ti år prydede indkørslen til den danske lejr Camp Olaf Rye i Kosovo.
Marmorobelisken og en dansk soldat foran indgangen til Camp Olaf Rye i Kosovo. Foto Forsvaret.

Marmorobelisken og en dansk soldat foran indgangen til Camp Olaf Rye i Kosovo.
Foto Forsvaret.

Fire stærke veteraner, en kran og en solid palleløfter skulle der til at sætte FN Museets nyeste udstillingsgenstand på plads i Frøslevlejren. Så nu kan de over 10.000 danske veteraner, som har gjort tjeneste i KFOR-styrken i Kosovo, igen komme tæt på Camp Olaf Ryes vartegn – marmorobelisken, der har stået ved indkørslen til lejren og har inskriptionen: THE DANISH BATTALION.
Da Danmark lukkede sin sidste selvstændige lejr i KFOR-styrken, efter hold 21 i februar 2010, blev der hjemtaget en del effekter af museal værdi, heriblandt var også marmorobelisken, der nu er kommet ”hjem” til FN Museet. I første omgang havnede den på et depot i Oksbøllejren, hvor den ikke fandt anvendelse og vel bare lå i vejen, men heldigvis for FN Museet, var der en venlig sjæl der tænkte mere eftermæle end losseplads, og på den måde havnede denne smukke marmorobelisk et sted hvor den både er velanskrevet og en meget kærkommen erindring om Kosovo-missionen.
Kosovomissionen startede i efteråret 1999, hvor 800 danske soldater blev udstationeret og ret hurtigt blev forøget til 880 soldater, som blev det højeste antal ad gangen. Antallet af danskere blev i takt med at situationen blev mere rolig, trappet ned til 300 i 2009, for endeligt at falde til 35, som er det antal Danmark stadig bidrager med. Camp Olaf Rye blev afhændet i februar 2010, hvor de danske soldater flyttede til den franske lejr Novo Selo lidt syd for Mitrovice.
Obelisken på plads i FN Museet i Frøslevlejren. Foto Ole Stokholm.

Obelisken på plads i FN Museet i Frøslevlejren.
Foto Ole Stokholm.

FN Museet har sæsonåbent hver dag, mellem 09.00 – 17.00, indtil den 14. november og der er gratis adgang for alle. Museet fortælle historierne om Danmarks Internationale Indsats fra 1948 og helt op til i dag – i alt 68 missioner.
FN Museet er et besøg værd for hele familien!

Aktuelt

Nordic Tour 2023 – 11. til 17. september

På Nordic Tour mødes 10 veteraner fra hvert af de nordiske lande og kører motorcykel sammen. Turen går på omgang mellem de nordiske lande og veteranforbund, og i år bliver turen arrangeret af veteraner i Sverige og går til Gotland. Turen starter mandag d. 11....

invitation til Peacekeepers Day 2023 i Kastellet

Traditionen tro hylder og ærer Danmarks Veteraner sammen med det officielle Danmark igen i år alle veteraner og deres pårørende for deres indsats i internationale missioner for Danmark gennem tiderne. Det sker på Peacekeepers Day 2. pinsedag, mandag den 29. maj 2023 i...

Gardermarch 2023

  Gardermarch arrangeres af Foreningen Gardermarch Gardermarch gennemføres søndag d. 17. september 2023 for 8. gang med start og mål på Garderkasernen i Høvelte. Det er en superhyggelig dag, der kombinerer motion, samvær og støtte til Livgardens veteranarbejde....

Invitation til peacekeepers day i Holstebro

Alle veteraner med eller uden medlemskab samt deres familier, indbudte gæster, vores venner fra forsvarsrelaterede foreninger, alle lokalforeninger og Veteran-Caféer vest for Store Bælt er inviteret til at deltage i Peacekeepers Day i Holstebro. Program: Kl. 1015...