Løb dig til et bedre liv sammen med Team Veteran 2017

Er du veteran med en fysisk eller psykisk skade – og med lyst til at løbe langt sammen med andre veteraner? Så er det nu, du skal overveje at søge om at blive en del af Team Veteran 2017.

Team Veteran er en frivillig forening, drevet af veteraner, der ønsker at hjælpe skadede veteraner til et bedre liv gennem idræt, og mere præcist træning til og deltagelse i maratonløb. Team Veteran har eksisteret siden 2010 og har siden hjulpet mere end 55 veteraner til at gennemføre maratonløb i New York og Washington D.C. I år stiller syv skadede veteraner og deres medløbere til start i US. Marine Corps Marathon i Washington i den sidste weekend i oktober. Hele turen er betalt af bidrag fra foreninger, fonde og private sponsorer, og den amerikanske del af turen gennemføres i tæt samarbejde med Marinekorpsets hold for skadede veteraner – Team Semper Fi.

2016-07-10-10-51-51

Det er også for kvinder

Langt hovedparten af de veteraner, der siden 2010 har løbet på Team Veteran, er mænd. Men det er et stort ønske i foreningen, at få en mere ligelig kønsfordeling på holdet 2017. Derfor opfordrer foreningen i særlig grad kvindelige veteraner til at søge om at blive en del af holdet.

Det er ikke et krav, at man har løbet maraton tidligere – eller at man allerede er i god form. Deltagelsen på holdet strækker sig fra januar til november og Team Veterans træner sørger for individuelle træningsprogrammer afstemt efter alder, fysisk og skade. Det vigtigste er lysten til at løbe og til at indgå i et stærkt fællesskab med andre veteraner i samme situation.

Hvordan søger du?

Er du interesseret i at blive en del af Team Veteran 2017 skal du gå ind på foreningens hjemmeside: teamveteran.dk og udfylde kontaktformularen, som du finder under menupunktet ”Bliv løber”. Du kan også kontakte foreningens formand, Lars Bo Holm Pedersen på 42 41 41 81/formand@teamveteran.dk for at høre nærmere. Team Veteran skal have din ansøgning senest den 1. december.

Aktuelt

Nordic Tour 2023 – 11. til 17. september

På Nordic Tour mødes 10 veteraner fra hvert af de nordiske lande og kører motorcykel sammen. Turen går på omgang mellem de nordiske lande og veteranforbund, og i år bliver turen arrangeret af veteraner i Sverige og går til Gotland. Turen starter mandag d. 11....

invitation til Peacekeepers Day 2023 i Kastellet

Traditionen tro hylder og ærer Danmarks Veteraner sammen med det officielle Danmark igen i år alle veteraner og deres pårørende for deres indsats i internationale missioner for Danmark gennem tiderne. Det sker på Peacekeepers Day 2. pinsedag, mandag den 29. maj 2023 i...

Gardermarch 2023

  Gardermarch arrangeres af Foreningen Gardermarch Gardermarch gennemføres søndag d. 17. september 2023 for 8. gang med start og mål på Garderkasernen i Høvelte. Det er en superhyggelig dag, der kombinerer motion, samvær og støtte til Livgardens veteranarbejde....

Invitation til peacekeepers day i Holstebro

Alle veteraner med eller uden medlemskab samt deres familier, indbudte gæster, vores venner fra forsvarsrelaterede foreninger, alle lokalforeninger og Veteran-Caféer vest for Store Bælt er inviteret til at deltage i Peacekeepers Day i Holstebro. Program: Kl. 1015...