Vi er glade for at kunne præsentere den nyeste udgave af Danmarks Veteraner – vores helt eget magasin, der fortsat holder fanen højt som Danmarks eneste veteranmagasin. I årets tredje udgave tager vi dig med på en rejse gennem både nutidige og historiske begivenheder.
I magasinet kan du blandt andet læse om jubilæet for Cypern-veteranerne, hvor Danmarks Veteraner har markeret 60-året for udsendelsen af de første danske fredsbevarende soldater. Denne mission var et milepæl i dansk deltagelse i internationale operationer, og magasinet tager dig tæt på de oplevelser, der fandt sted både dengang og nu.
Du kan også dykke ned i Kosovo-missionens 25-års jubilæum, som sættes i fokus i 2025. En mission, der har sat sit aftryk på mere end 20.000 danske udsendte.
Udover de historiske tilbageblik er der også masser af aktuelle historier og fremtidige initiativer, der vil glæde enhver veteran og pårørende. Fra aktiviteter som vandreture på Island og MC Touring på Færøerne, til et kig på nye tiltag i Veteranstøtten, som fortsat styrker det danske veteranfællesskab.
Og hvis du har lyst til at støtte vores arbejde, kan du læse om de mange måder, du kan bidrage på, herunder via donationer til Danmarks Veteraner og vores §8a-ordning. Det eneste, det kræver er at 1) åbne mobilepay 2) trykke 10093 3) skrive beløbet 205 kr. 4) skrive dit cvr eller cpr nummer i beskedfeltet, hvis du skal have fradrag – og swipe.
Dette nummer er spækket med indhold, der både hylder vores historie og ser fremad mod nye eventyr. Husk, at du som medlem af Danmarks Veteraner altid kan få magasinet leveret direkte til din postkasse, eller du kan læse det online på vores hjemmeside.
Vi håber, at du vil nyde at læse denne udgave lige så meget, som vi har nydt at lave den!
Bliv medlem i dag og resten af året for nul kroner – og bliv en del af fællesskabet og få næste magasin med posten.