OIR – IRAK 2015 – 2020

I 2014 bragede terrororganisationen Islamisk Stat (ISIL) frem i Irak, hvor den erobrede store dele af byen Fallujah og i juni Mosul, Iraks tredje største by.

I Mosul og områderne omkring boede nogle af de ældste, stadigt eksisterende kristne menigheder og det yazidiske mindretal. Op mod 50.000 yazidier var flygtet til Sinjar-bjerget, da ISIL rykkede frem, og var i sensommeren fanget deroppe, mens ISIL øjensynligt ventede på, at de døde af sult og varme.

Igennem FN’s Sikkerhedsråd udsendte den irakiske præsident d. 25. juni 2014 en generel appel til det internationale samfund om støtte – herunder med militære midler – til bekæmpelse af ISIL og til beskyttelse af Iraks civilbefolkning og territorium.

20. september 2014 genfremsatte den irakiske regering igennem FN’s Sikkerhedsråd anmodningen om international støtte og gav ved samme lejlighed samtykke til, at USA ledede den samlede internationale indsats mod Islamisk Stat. Iraks invitation danner således mandatet for den amerikanskledede koalition Operation Inherent Resolve (OIR) i Irak.

Den amerikanske præsident, Barack Obama bekendtgjorde derfor d. 7. august det første skridt mod en tilbagevenden af USA til Irak – med et luftbombardement for at beskytte yazidierne og nedkastning af nødhjælp til de mange flygtninge.

En ny koalition blev dannet til at bekæmpe ISIL med bidrag fra blandt andre USA, Canada, Storbritannien, Frankrig, Jordan, Marokko, og Danmark. I oktober blev den iværksat under navnet Operation Inherent Resolve. Formålet var ikke at indsætte en landstyrke for at nedkæmpe ISIL, men derimod at bekæmpe dem fra luften, mens en række bidrag blev sendt til Irak for at rådgive og træne deres hær. Flere lande har dog haft landbidrag i Irak til mere direkte at bekæmpe ISIL.

Danmark har siden 2015 bidraget med soldater til træningsmissionen ved Al Asad Air Base i Al Anbar provinsen i Irak – og havde i perioden 2016-2018 også udsendt trænere fra Jægerkorpset. Træningen af irakiske sikkerhedsstyrker er en væsentlig del af indsatsen fra Operation Inherent Resolve (OIR). Træningsmissionens mål var at uddanne den irakiske hær til bl.a. at kunne imødegå og bekæmpe Islamisk Stat i Irak. Træning, rådgivning og uddannelse af irakerne går under navnet Building Partner Capacity (BPC).

Det danske bidrag, DANCON OIR, har gennemført træningen i samarbejde med først amerikanske og senere britiske styrker. Således har DANCON siden oktober 2016 delt træningsopgaven med britiske soldater – under dansk ledelse. Ud over bidragene fra Storbritannien og Danmark er instruktører og trænere fra Estland, Letland og Litauen også tilknyttet DANCON. I maj 2018 trak Storbritannien sit bidrag ved Al Asad Air Base tilbage, hvorefter DANCON overtog ansvaret for al træning af irakiske sikkerhedsstyrker på basen.

Uddannelsen af de irakiske sikkerhedsstyrker indeholder emner som krigens love, våbenbetjening og skydning, grundlæggende infanteriuddannelse for enkeltmand og i grupper, kontrolposttjeneste både stationært og mobilt, forhold over for vejsidebomber og førstehjælp. Sideløbende gennemføres træning af irakiske undervisere, med henblik på at disse på sigt kan overtage træningen. De danske soldater har trænet over 10.000 irakiske soldater, politifolk og grænsevagter siden 2015.

Fra oktober 2018 til april 2019 var der udsendt et kirurghold på 12 personer til det amerikanske felthospitalet på Al Asad Air Base.

Pr. år siden operationens oprettelse har der årligt været udsendt ca. 450 personer.

Det danske kapacitetsopbygningsbidrag tæller ud over instruktører også sikringsfolk og logistikere. Derudover støtter Danmark med stabsofficerer til koalitionens stabshovedkvarterer i Kuwait, Qatar og Irak. Stabsbidraget assisterer i planlægningen og gennemførelsen af de militære operationer under Operation Inherent Resolve. Bidraget tæller ca. 15 officerer.

Med international luftstøtte, en genoptrænet irakisk og kurdisk hær samt en sammenslutning af de mange uafhængige irakiske militser lykkedes det Irak at starte en offensiv mod ISIL. Den 9. december 2017 erklærede den irakiske premierminister, Haider al-Abadi, Islamisk Stat for endegyldigt besejret i Irak. Resterne af gruppen har dog stadig formået at udføre enkelte terrorangreb, bl.a. med selvmordsbomber i Baghdad.

En særlig situation opstod i januar 2020, da Iran i forbindelse med krisen mellem USA og Iran beskød basen, hvor de danske soldater boede sammen med folk fra andre nationer. Ca. 100 mand blev midlertidig forlagt fra basen til Kuwait. Ingen kom til skade ved det iranske angreb. Enhederne er senere kommet retur til basen. Det danske bidrag til kapacitetsopbygningsmissionen ved Al Asad Air Base var stadig aktiv i foråret 2020, men stoppede, da Danmark overtog NATO Mission Iraq (NMI) fra Canada i samme år.

Aktuelt

Invitation til Fanebærerkursus

Er du fanebærer, inviterer Danmarks Samfundet til fanebærerkursus i Kolding. Læs venligst vedhæftede invitation

Nijmegenmarch 2024

Veteranstøttens Marchhold gennemførte atter engang årets klassiker over dem alle: Nijmegenmarch 2024. Tekst: Torben Rønne Fotos: Nijmegenholdets topfotografer Marchholdet gennemførte for tolvte gang Nijmegenmarchen under den brændende hollandske sol, og det i...

I krig for Danmark – temasamarbejde med DR og landets biblioteker

I løbet af efteråret 2024 bliver der for alvor sat fokus de danske indsatser rundt om i verdens brændpunkter. Den 22. september lancerer DR den første af fem dokumentarudsendelser om 30 års internationale indsatser.   Danmarks Radio (DR) lancerer i september et nyt og...

Åndedrætstræning for veteraner – København

Veteranstøttens aktivitetsudvalg har lavet et samarbejde med Innercise, som har flere års erfaring fra såvel forsvaret, men også med det at trække vejret. UPDATE: 2. september: ALT ER FULDT BOOKET Henover fire gange i løbet af september og oktober inviterer vi...

MC weekend på Djursland

Vil du med ud og nyde de små veje på Djursland på din motorcykel? Vi mødes i Hevringlejren, fredag d. 27. september fra kl. 16.00 til aftensmad, socialt samvær og indkvartering. Lørdag kører vi på oplevelse af de små veje på Djursland til et par lokale seværdigheder,...

Danmarks Veteraner til Opera Hedeland

Igen i år, blev Danmarks Veteraner betænkt med et større antal fribilletter til årets forestilling i Opera Hedeland. Danmarks Veteraner er taknemmelig for, at der tænkes på os veteraner og vores pårørende. Vejrudsigterne op til fredag 9. august 2024 lød ikke lovende,...

AFLYST Nijmegenmarchen gensynstræf d. 21. sept. 2024

Veteranstøttens Idrætsudvalg aflyser hermed Gensynstræf med Nijmegenmarchens Hold 2012 - 2024 den 21. septemberpå grund af manglende tilmelding (kun 6 tilmeldte) Kære Nijmegenmarch veteran 2012 - 2024 Du inviteres til gensynstræf lørdag den 21. SEP 2024 hos Jydske...

Outdoortur til Sverige

Kom med på en ny tur med Friluftsudvalget under Veteranstøtten. Turen går til området omkring Halmstad i Sverige hvor vi har fundet en hyggelig hytte i skoven, som bliver vores base. Herfra udgår nogle vandreture i de store naturområder omkring Halmstad og fokus for...

Invitation til BonBon Land

Veteranstøttens Aktivitetsudvalg indbyder hermed Veteraner / Veteraner med ægtefælle, samlever, kæreste med jeres børn, til hygge og oplevelsesdag i BonBon-Land. Dato: 17. august 2024. Kl. 09.30 – 18.00. Gartnervej 2, 4684 Holmegaard. Transport, herunder brobillet og...