Presseklip indsamlet i ugen 23. – 29. november 2020
KFUM havde i seneste nummer af deres blad Soldatervennen et par historier med særlig veteranvinkel. Læs historierne ved at klikke på linket Soldatervennen.
Et godt sted at møde og hjælpe veteraner
Kilde: KFUM
Søren Meldgaard har i mange år yder uvildig økonomisk rådgivning til veteraner. Læs artikel med Søren om rådgivningen ved at klikke på linket øverst.
”Der er ikke et eneste skud, der forlader en igen”
Kilde: KFUM
Hvad vil det sige at være veteran? Hvad har man oplevet? Og slipper man nogen sinde af med de voldsomme oplevelser, der kan påvirke ens liv længe efter at man er kommet hjem fra en udsendelse? Det og meget mere har vi spurgt Steen Holm Iversen, major og veteran fra både Jugoslavien og Afghanistan. Som veteran er Steen tidligere blevet diagnosticeret med PTSD og har omfattende fysiske skader, der stadig er med ham hver dag. Han arbejder stadig for Forsvaret på fuld tid til trods for sine skader – fysiske som psykiske.
Danmark overtager i dag ledelsen af NATO’s Mission i Irak
Kilde: fmn.dk, 24. november 2020
Danmark løfter et stort ansvar for den fælles sikkerhed i NATO, når Forsvaret det kommende halvandet år står i spidsen for NATO’s træningsmission i Irak.
Kammeratskab, roning og et trygt miljø går hånd i hånd
Kilde: dagbladet-holstebro-struer.dk, 27. november 2020
Holstebro Roklub har åbnet dørene for en gruppe veteraner, der hver tirsdag mødes til kaffe, kage, rotræning og røverhistorier i klubhuset ved Vandkraftsøen. Her kan de tidligere soldater komme i bedre fysisk form og tale åbent om de ting, der kan være svære at tale med andre om.
Partier vil styrke indsatsen for de hårdest ramte veteraner
Kilde: hkkf.dk, 29. november 2020
I sidste uge indgik partierne bag forsvarsforliget en aftale, der skal løfte indsatsen for de sygeste veteraner og deres familier over de kommende tre år. HKKF’s formand glæder sig over, at denne ofte oversete gruppe nu får den fortjente opmærksomhed.
Jobannoncer
KFUM’s Soldaterhjem i Varde søger veteranmedarbejder
I Varde har vi syv veteranboliger på første sal på soldaterhjemmets første sal. Udover boligerne er der en lang række aktiviteter for og med veteraner ud fra soldaterhjemmet: Ugentlig walk and talk, samarbejde med Familienetværket, en modelbyggeklub og et bådprojekt. Vi søger en veteranmedarbejder, der kan indgå i det arbejde vi har i dag – og samtidig være opsøgende og udadrettet.
KFUM’s Soldaterhjem i Holstebro søger veteranmedarbejder
Der er stort fokus på at støtte og hjælpe veteraner, og KFUM’s Soldatermission har gennem en årrække arbejdet med at udvikle forskellige tilbud for veteraner, herunder et midlertidig botilbud SoldaterRekreation. I Holstebro har vi fire veteranboliger, der ligger lige ved siden af soldaterhjemmet. Vi har et godt og tæt samarbejde med det lokale veterancenter. I den kommende tid vil vi gerne fokusere mere på at bevare kontakten og tilknytningen til de veteraner, der i en periode har boet på KFUM’s SoldaterRekreation i Holstebro.
Leder søges til KFUM’s Soldaterhjem Aalborg
KFUM’s Soldatermission søger en dynamisk leder, der kan gå forrest i arbejdet med at gøre KFUM’s Soldaterhjem til det foretrukne sted for værnepligtige og andre soldater fra Aalborg Kaserne. Vores kommende soldaterhjemsleder skal både kunne lede medarbejdere og stå for driften af KFUM’s Soldaterhjem inklusiv arbejdet for veteraner med særlige udfordringer.
Esbjerg Kommune søger en veteranmedarbejder
Nyheder udgivet af Danmarks Veteraner og Veteranstøtten i sidste uge
Udsendt af Danmark Live
Udsendt 23. november 2020
Arrangementer for Veteraner og Pårørende i næste uge
Udsendt 29. november 2020
Hvad er Presseklip for Veteraner
Informationer, nyheder m.v. (herefter kaldet Presseklip), der blev fundet i den forløbne uge på internettet og som omhandler veteraner. Du kan læse artikler, høre radioprogrammer eller se videoklip m.v. ved at klikke på den enkelte overskrift, som er et link til presseklip.
Presseklip for Veteraner udgives normalt mandag morgen, som en nyhed på såvel Danmarks Veteraners som Veteranstøttens hjemmesider. Hvis du vil huskes på, at du skal læse Presseklip for Veteraner, så tilmeld dig vores nyhedsmail. Det gør du øverst i højre kolonne på hjemmesiderne.
Der bliver dagligt søgt efter presseklip. Presseklip, der vurderes at være af tidskritisk art, fx om aktiviteter, der foregår inden Presseklip for Veteraner normalt udgives, udsendes hurtigst muligt som en særskilt nyhed. Disse medtages også senere i Presseklip for Veteraner.
Vi garanterer ikke for, at vi har fundet alle presseklip fra den forløbne uge. Vi garanterer heller ikke for presseklippenes indhold. At et presseklip bringes, er ikke ensbetydende med, at Danmarks Veteraner eller Veteranstøtten blåstempler indhold, aktivitet m.m. Vi udfører normalt ikke censur.
Skulle nogen have spottet presseklip, som vi ikke har fundet, så send link til WEBMASTER.