Samarbejdsøvelse på Rømø – vil du være med?

19. september 2018 afholder Forsvaret i et samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi, Beredskabsstyrelsen og Brand og Redning Sønderjylland en større samarbejdsøvelse. Det foregår på Rømø og et af øvelseselementerne er en skibskollision mellem Rømø – Sylt færgen og et tankskib (spillet af et af Søværnets skibe). Til denne kollision har vi brug for et stort antal frivillige, der vil være figuranter, dvs. ”passagerer” på færgen. Du får altså en unik mulighed for et kig ind Forsvarets beredskabsarbejde,  en oplevelse som ikke mange får. Det bliver en dag med kammeratskab, fællesskab og effektivitet, som du oplevede det i din tid i Forsvaret. Du kan være med til at gøre en forskel.

Vi mødes på Rømø Brandstation, Havnebyvej 156, 6792 Rømø onsdag 19. september kl 0900. Det er nødvendigt at du tilmelder dig inden (se nederst).

Du skal forvente at afsætte hele dagen til øvelsen, vi slutter senest klokken 1700. Forsvaret kan ikke tilbyde økonomisk kompensation, men der vil være kaffe, the og vand samt forfriskninger i løbet af dagen. Vi sørger for at I bliver sminket og briefet om eventuelle ”skader”, som I skal forestille at have fået ved kollisionen.

Tag gammelt tøj på, som du kan smide ud bagefter, da det kan blive vådt, beskidt og hullet. Tag også skiftetøj med som du kan have på i bilen hjem.

Det med småt:
Forsikringsmæssigt er figuranter i udgangspunktet omfattet af arbejdsskadesikringsloven, som dækker personskader og skader på hjælpemiddel (briller, høreapparater eller anden genstand, som er særligt tilpasset personen, men ikke tøj, ure, mobiltelefoner mv.). Vi anbefaler at I kontrollerer med jeres private forsikring, hvordan I er dækket under øvelsen.

Alle veteraner er velkomne.

Hvis du vil have dine børn med skal de være fyldt 15 år, mindre børn vil kunne blive skræmt.

Kæledyr kan ikke medtages på færgen.

Tilmed dig senest 26. august 2018.

Tilmeldinger og/eller spørgsmål rettes til:

Nanna Rønne vfk-m-msp313@mil.dk, tlf. 7281 2056

Aktuelt

Invitation til FN dag i Kastellet

Danmarks Veteraner og Veteranstøtten inviterer til markering af FN-dagen i Kastellet tirsdag den 24. oktober 2023 - en dag til ære for og anerkendelse af danske veteraner og deres pårørende. I år vil paraden særlig adressere hospitalsskibet M/S ”Jutlandias” hjemkomst...

På motorcykel til Sveriges østlige forpost

Nordic Veteran MC Tour 2023 var arrangeret af det svenske veteranforbund i september og gik til Gotland. Danmarks Veteraners MC Klub var med.  Gotland bærer på en fantastisk historisk arv, og på grund af krigen i Ukraine og spændingerne mellem NATO og Rusland, er øen...

Veteranstøttens Livsstilsændringskursus

Kære veteran Veteranstøtten gennemfører endnu engang et kursus i Livsstil Vil du blive inspireret til fysisk træning, ændre dine kostvaner, lære at finde motivationen til at holde fast i de gode vaner og hjælp til at kassere de dårlige? Så er kurset måske noget for...

Familietræningslejr i Vejen

VETERANSTØTTENs Idrætsudvalg arrangerer familietræningslejr i Vejen Idrætscenter 20-22 OKT 2023. TILMELDING ER LUKKET (Kl. 15.00 22.09.2023) Sidste weekend i efterårsferien, d. 20. - 22. oktober kan du og din familie komme med VETERANSTØTTEN på idrætsophold i Vejen...