Sommerstævne 2016 i Fredericia

Allerede torsdag den 23. juni ankom de første stævnegæster til Ryes kaserne i Fredericia, for at deltage i sommerstævnet 2016.

Det officielle program startede med kaffe fredag eftermiddag og grill arrangement fredag aften, som vanligt under uformelle former – udendørs til en smuk solnedgang.

Lørdag morgen bød chefen for Telegrafregimentet, oberst Susanne Bager os alle velkommen til hendes kaserne og vi hejste stævneflagene (FN og NATO), som markering af at året stævne nu rigtigt var sat i gang.

1

Oberst Susanne Bager og landsformand for Danmarks Veteraner Niels Hartvig Andersen

Resten af formiddagen gik med march gennem byen og velkomsten på Fredericia Rådhus. Smukt tog det sig ud med musikkorps i spidsen for en flot faneborg, med landsforeningens fane flankeret af FN og NATO flagene, samt en stribe af veteraner og deres pårørende – stadig med den blå baret som gennemgående i billedet.

2

March gennem Fredericia

På Rådhuset bød viceborgmester Ole Steen Hansen os velkommen, med nogle smukke ord og en gang frikadeller med kartoffelsalat. Når det netop var viceborgmesteren, der fik hvervet at byde os velkommen, skyldes det alene at han selv er veteran fra en udsendelse.

Ole Steen inviterede os – også i fremtiden – til at gæste Fredericia. De er stolte af deres veteraner og de ser os gerne besøge byen oftere end nu.

Lørdag eftermiddag var der dømt ”fri leg” med flere godt og spændende tilbud. Først valgte nogle at følge den guide tur rundt på volden, for at høre om Fredericias historie, anført af pensioneret generalmajor Ib Bager. Og dem som havde lyst kunne så også nå vin og øl smagningen i officersmessen. Det arrangement blev flittigt besøgt.

Aftenens var som vanligt forbehold en bedre middag under hyggelige former. Vejret havde fået os bænket indendørs, hvilket skulle vise sig at være en rigtig god ide, da det øsregnede hele aftenen.

Søndag morgen fulgte med den traditionelle feltgudstjeneste, anført af feltpræst Jes Rønn Hansen fra nabosognet Strib. Jes har været udsendt mange gange og kunne uden problemer fastholde os i et godt tema, om de smukke værdier vi har i hverdagen.

En stor tak til Birthe og Orla og hele deres familie – og en lige så stor tak til Lars Severin og hele hans familie, for et godt, hyggeligt og smukt sommerstævne – vi kommer gerne igen.

Se alle billederne fra Sommerfesten på dette LINK

Tekst og billeder Per Amnitzbøl Rasmussen

Aktuelt

Nordic Tour 2023 – 11. til 17. september

På Nordic Tour mødes 10 veteraner fra hvert af de nordiske lande og kører motorcykel sammen. Turen går på omgang mellem de nordiske lande og veteranforbund, og i år bliver turen arrangeret af veteraner i Sverige og går til Gotland. Turen starter mandag d. 11....

invitation til Peacekeepers Day 2023 i Kastellet

Traditionen tro hylder og ærer Danmarks Veteraner sammen med det officielle Danmark igen i år alle veteraner og deres pårørende for deres indsats i internationale missioner for Danmark gennem tiderne. Det sker på Peacekeepers Day 2. pinsedag, mandag den 29. maj 2023 i...

Gardermarch 2023

  Gardermarch arrangeres af Foreningen Gardermarch Gardermarch gennemføres søndag d. 17. september 2023 for 8. gang med start og mål på Garderkasernen i Høvelte. Det er en superhyggelig dag, der kombinerer motion, samvær og støtte til Livgardens veteranarbejde....

Invitation til peacekeepers day i Holstebro

Alle veteraner med eller uden medlemskab samt deres familier, indbudte gæster, vores venner fra forsvarsrelaterede foreninger, alle lokalforeninger og Veteran-Caféer vest for Store Bælt er inviteret til at deltage i Peacekeepers Day i Holstebro. Program: Kl. 1015...