Julebowling for veteraner og familier – tag din buddy med!
Søndag den 20. december 2026 kl. 13.45– til senest 18.00 inviterer Danmarks Veteraner & Veteranstøtten til julebowling i Rødovre Bowlinghal.
Julen nærmer sig, og hvad er bedre end at samle gamle kammerater, veteranvenner og familien til en hyggelig eftermiddag med bowling, grin, gensyn og lidt julehygge?
Måske er det længe siden, du har set din gamle buddy fra udsendelsen? Måske trænger familien til en fælles oplevelse, inden juletravlheden for alvor sætter ind? Eller måske har du bare lyst til at møde andre veteraner og deres familier i uformelle rammer?
Dato: Søndag den 20. december 2026
Tid: Kl. 13.45–18.00 (bowling kl. 14.00–16.00)
Sted: Rødovre Bowlinghal, Rødovre Centrum 99, Kælderen, 2610 Rødovre.
Bowlinghallen ligger i Rødovre Centrum, hvor der er gratis parkering. Hvis ikke hele familien har lyst til at bowle, er der også mulighed for at kombinere eftermiddagen med lidt juleindkøb i centret.
Vigtigt: Mød op senest kl. 13.45, så vi kan nå at registrere alle, udlevere bowlingsko og fordele deltagerne på banerne, inden vi starter kl. 14.00.
Tilmelding: Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding er nødvendig. Der er i alt 160 pladser. Alle veteraner og deres familier kan deltage. Du skal fremvise dit veterankort ved ankomst/registrering.
Pladserne fordeles efter “først til mølle” princippet og kan hentes ved at klikke på linket her via Billetto.
Praktiske oplysninger:
Snør bowlingskoene, find konkurrencegenet frem, og vær med, til årets julebowling søndag den 20. december!
Vi har reserveret bowlingbaner i Rødovre Bowlinghal, hvor vi spiller fra kl. 14.00 til 16.00. Undervejs sørger vi for lidt at drikke og snacks, så ingen går sukkerkolde midt i kampen om keglerne.
Der er maksimalt seks spillere på hver bane, og vi forsøger så vidt muligt at samle familier og kammerater, så I kan dyste sammen. Både børn og voksne kan være med, og der er selvfølgelig plads til både begyndere og garvede bowlingspillere.
Vi spiller med maksimalt seks personer på hver bane. Vi forsøger at imødekomme ønsker om baneinddeling, men kan ikke garantere, at større grupper kan spille på samme bane.
Bowling, præmier og julehygge
Når de sidste kegler er væltet kl. 16.00, er dagen langt fra slut!
Vi fortsætter hyggen frem til kl. 18.00 med kaffe, kage, gode samtaler og præmieoverrækkelse. Der vil være præmier til dagens bedste hold og de tre bedste individuelle bowlingspillere.
Det handler selvfølgelig ikke kun om at vinde. Det vigtigste er fællesskabet, gensynet med gamle kammerater og muligheden for at ønske hinanden en rigtig glædelig jul.
Dagens program
- Kl. 13.45–14.00: Ankomst, registrering, udlevering af bowlingsko og fordeling på baner.
- Kl. 14.00–16.00: Bowlingturnering med snacks og lidt at drikke undervejs.
- Kl. 16.00–18.00: Julehygge med kaffe, kage, præmieoverrækkelse og tid til at få vendt både gamle minder og nye historier.
Tag en kammerat med – og lad os ønske hinanden glædelig jul!
Ring til din gamle udsendelseskammerat, inviter familien, eller tag en veteranven med, som måske har brug for en hyggelig eftermiddag i godt selskab.
Vi glæder os til at se både kendte og nye ansigter til en eftermiddag, hvor fællesskab, kammeratskab og julehygge er i centrum.
Har du spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte acs@danmarksveteraner.dk.
Det er VIGTIG at melde fra hvis du ikke kan komme alligevel, da vi laver banefordeling på forhånd og er afhængige af at folk kommer som forventet. Skriv til kontakt@danmarksveteraner.dk
Glædelig jul – vi ses på bowlingbanen!
Danmarks Veteraner & Veteranstøtten



