Efter afslutningen af den afghansk-sovjetiske krig i 1989 var Afghanistan uden en stærk statsledelse og lå som et tomrum, hvor forskellige oprørsgrupper kæmpede om indflydelsen. En af oprørsgrupperne, der vandt frem, var Taliban, der havde sine rødder i den sydlige del af landet – som var et af de mest nådesløse landskaber i Afghanistan. Bevægelsen fik bekæmpet andre krigsherrer, og med dens strenge linje var Taliban en modreaktion mod det kaos, som krigen mod den sovjetiske tilstedeværelse og afghanske borgerkrig havde affødt. Da den afghanske præsident Burhanuddin Rabbani opgav kontrollen med hovedstaden Kabul. Var Afghanistans Islamiske Emirat var en realitet. Efter overtagelsen blev en ekstrem fortolkning af Islam indført ved lov, der undertrykte kvinder og indførte korporlige straffe.
Efter terrorangrebet d. 11. september 2001 i USA blev Taliban-styret sat i forbindelse med terrornetværket al-Qaeda. Som en modreaktion på dette angreb invaderede en USA-ledet koalition Afghanistan, hvor man afsatte Talibanstyret. Men selvom det officielt var fjernet fra magten, så stod Taliban stadig stærkt og fortsatte som guerillagruppe, der aktivt forsøgte at bekæmpe koalitionen samt den folkevalgte afghanske regering. For at hjælpe landet oprettede FN i 2003, på opfordring fra den afghanske regering, United Nations Assistance Mission in Afghanistan (UNAMA). Lige siden har UNAMA været en mission, der har arbejdet med at skabe fred i selve landet samt fred mellem Afghanistan og dets naboer ved hjælp af rådgivere frem for kampsoldater.
Mandatet for UNAMA skal ses som en forlængelse til den tidligere FN-mission United Nations Special Mission to Afghanistan, der havde været aktiv i landet siden 1993. UNAMA har en række fokusområder, herunder at bekæmpe ulovlig handel med stoffer, forhindre illegal handel med våben, informere om truslen ved landminer og – nok mest markant – at hjælpe med at etablere et holdbart politisk system i landet, hvor det afghanske folk selv må bestemme landets politiske fremtid.
Det blev hurtigt erkendt, at Afghanistan behøvede international hjælp til udvikle, træne og rådgive et nyt afghansk politi. Da dette tidligere var blevet trænet med hjælp fra Tyskland, blev der indgået en bilateral aftale mellem Afghanistan og Tyskland, således at Tyskland skulle stå for den generelle udvikling og træning sammen med andre lande.
I maj 2003 sendte FN en anmodning til 5 lande, herunder Danmark, om at stille en militærrådgiver/forbindelsesofficer til rådighed for UNAMA. Der er desuden fra dansk side ydet støtte ved udsendelse af politirådgivere efter anmodning fra FN i april 2002. Disse skulle virke som rådgivere for Generalsekretærens Særlige Udsending, Brahimi.
Danmark har hvert år siden 2003 frem til 2013 bidraget med en militærrådgiver til UNAMA og også haft posten som chefmilitærrådgiver, der roterer mellem de bidragydende lande til missionen. Efter ophør af dansk bidrag som militærrådgiver i 2013, valgte FN en dansker, der fra 2016 til 2017 fungerede som Special Representative ved missionen. Denne skulle hjælpe med de politiske sager, der vedrørte operationen.
Danmark har deltaget i politimissionen fra december 2005 til marts 2008 med i hvert fald to danske politifolk.
Danmark har bidraget fra 2003 og frem til 2013 med militærrådgivere, og med politirådgivere i perioden 2005-2008, hvorefter bidraget ophørte. I 2016-2017 deltog en dansker i UNAMA som Special Representative.