Ny mindemedalje indstiftet

Danmarks Veteraner har indstiftet en Mindemedalje, som dækker de såkaldte ”Små Missioner”.

Der har længe været mindemedaljer fra missionerne Gaza 50 år, Congo 50 år, Cypern 50 år og Balkan 25 år, men manglet noget til de andre missioner, når de jubilerede.

Den nye Mindemedalje er udformet således, at den dækker både 25 og 50-års jubilarer, samtidig med at ens mission kan graveres på bagsiden og på den måde blive fællesnævneren for de missioner, som ikke har sin egen mindemedalje.

Den nye mindemedalje udbydes allerede nu fra FN Museet og handles på samme vilkår, som de øvrige mindemedaljer. Den koster 225 kr. for et sæt, der består af en stor medalje, en miniaturemedalje og et ordensspænde samlet i en æske. Den er et foreningstegn og således ikke med officiel bæreringstilladelse, helt på lige fod med de øvrige mindemedaljer.

For at få den tildelt gratis, er der tre betingelser som skal være opfyldt.

  1. man skal være medlem af Danmarks Veteraner.
  2. Man skal have jubilæum (25 eller 50 år) det pågældende år.
  3. Man skal deltage i enten Peacekeepers Day den 29. maj i Kastellet eller efterårets Veteran- og jubilarstævne det år.

Alle andre henvises til selv at købe den, men kan selvfølgelig få den overrakt på en af ovennævnte parader, på lige fod med de jubilerende medlemmer.

Der dekoreres således med den nye mindemedalje for første gang den 29. maj 2018 på Peacekeepers Day i Kastellet.

Lige nu henvender den sig til personel, som har gjort tjeneste ved bl.a. de mange Observatørmissioner, FN Styrken i Namibia, besætningen på OLFI i Golfen, FN-Styrken i Kuwait, UN Guard i Irak og besætningerne på korvetterne i Adriaterhavet.

Mere information om mindemedaljen hos FN Museet, www.fnmuseet.dk.

Aktuelt

Kom med på en uges vintertur med Veteranstøtten på fjeldski

Eventyr om vinteren er lig med fjeldski! Derfor skal vi afsted på denne bredere og mere stabile variant af langrendsskien. Fjeldski er efter vores mening det bedste værktøj til at komme på tur om vinteren i Norge. De giver næsten uanede muligheder for ture for både...

Årets sidste magasin er klar til dig

Så er årets sidste udgave af Danmarks Veteraners medlemsmagasin klar til dig. Læs Hans Kongelige Højheds Prins Joachims jule- og nytårshilsen, om Veteranstøttens tur til Grønland, Kvindelige veteraners tur til Stockholm, fejringen af årsdagen for Jutlandia og meget...

Julehjælp – søg nu.

Endnu engang har den fantastiske veterankoordinator Judy fra Københavns Kommune samlet en liste, som kan inspirere og evt. være med til at hjælpe nogle her op mod jul. #BARNETS GLÆDE: Ansøgningsskemaet bliver lagt op på hjemmesiden den 01.10.2023 og der kan søges i...