Veteran- og jubilartræf 2021

Danmarks Veteraner inviterer alle Veteraner til

Veteran- og Jubilartræf 10. – 12. september 2021

Det traditionelle Veteran- og jubilartræf starter atter i år med et Veteran- og gensynstræf, den 10. september. D.v.s., at alle veteraner og pårørende fra alle værn af Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen, politi, Civile myndigheder m. fl., uanset om de er jubilarer eller ej – inviteres til at deltage og mødes med kammerater, kollegaer fra dengang, de var udsendt til en mission et eller andet sted i verden.

Veteran- og Jubilartræf, den 11. september er åbent for alle ovennævnte veteraner og vil i år blive fejret sammen med Danske Gardehusarforeninger og Sjællandske Livregiments Soldaterforeninger på Gardehusarkasernen i Slagelse.
Du behøver ikke være medlem af Danmarks Veteraner for at deltage, det vigtigste er, at du deltager.

Jubilarer fra alle missioner med jubilæum 5, 10, 15…50, 55 eller 60 år, vil naturligt nok blive hædret med ekstra opmærksomhed. Jubilarsår er både 2020 og 2021. Alle veteraner med udsendelse år sluttende med endetal 0 og 5 og endetal 1 og 6 er jubilarer f.eks.1970 (50-års jubilar) eller 1996 (25-års jubilar)

Stævnet arrangeres af Danmarks Veteraners Hovedbestyrelse i samarbejde Gardehusar- og Sjællandske Livregiments Soldaterforeninger samt Lokalforening Næstved og Omegn og Gardehusarregimentet.

Læs mere om træffet på denne HJEMMESIDE

Aktuelt

Kom med på en uges vintertur med Veteranstøtten på fjeldski

Eventyr om vinteren er lig med fjeldski! Derfor skal vi afsted på denne bredere og mere stabile variant af langrendsskien. Fjeldski er efter vores mening det bedste værktøj til at komme på tur om vinteren i Norge. De giver næsten uanede muligheder for ture for både...

Årets sidste magasin er klar til dig

Så er årets sidste udgave af Danmarks Veteraners medlemsmagasin klar til dig. Læs Hans Kongelige Højheds Prins Joachims jule- og nytårshilsen, om Veteranstøttens tur til Grønland, Kvindelige veteraners tur til Stockholm, fejringen af årsdagen for Jutlandia og meget...

Julehjælp – søg nu.

Endnu engang har den fantastiske veterankoordinator Judy fra Københavns Kommune samlet en liste, som kan inspirere og evt. være med til at hjælpe nogle her op mod jul. #BARNETS GLÆDE: Ansøgningsskemaet bliver lagt op på hjemmesiden den 01.10.2023 og der kan søges i...