Veterancenteret er åben for henvendelse

Danmarks Veteraner viderebringer herunder en meddelelse fra Forsvarets Veterancenter


Veterancentret er også omfattet af det omfangsrige corona/covid19-beredskab. Det er dog vigtigt for os at understrege, at vi ikke er lukkede, og at vi stadig er der for sårbare veteraner og deres pårørende. Derfor har vi i dag udsendte nedenstående pressemeddelelse. Så spred gerne budskabet om, at Veterancentrets døgntelefon altid er åben.

De sårbare veteraner kommer først

Veterancentret etablerer et nødberedskab for de mest sårbare veteraner de kommende 14 dage.

Den danske regering har indført meget alvorlige tiltag i forhold til inddæmning af coronavirussen, hvilket betyder, at store dele af det offentlige Danmark er lukket ned, og mange skal arbejde hjemmefra. Veterancentret vil dog stadig varetage arbejdet med sårbare veteraner og pårørende, beroliger chefen for Veterancentret.

”Jeg vil gøre alt for, at vi ikke lader sårbare veteraner og deres pårørende i stikken. Vi kigger lige nu på, hvilke tiltag og forløb vi kan skubbe eller gennemføre via telefon. Men vi er der for de veteraner, som er særligt sårbare,” siger oberst Søren Andersen, chef for Veterancentret, og fortsætter:

“Veterancentrets døgntelefon vil være ryggraden i vores beredskab, så de veteraner og pårørende, der ikke kan vente, skal ringe 7281 9700. Døgntelefonen er altid åben,” siger han.

Der er dog andre aktiviteter, der må udskydes. Således udskydes parforholdskurset PREP her i weekenden og uddannelse af frivillige senere i marts, ligesom planlagte møder med veteranaktører også vil blive afholdt senere end planlagt.

Aktuelt

Nordic Tour 2023 – 11. til 17. september

På Nordic Tour mødes 10 veteraner fra hvert af de nordiske lande og kører motorcykel sammen. Turen går på omgang mellem de nordiske lande og veteranforbund, og i år bliver turen arrangeret af veteraner i Sverige og går til Gotland. Turen starter mandag d. 11....

invitation til Peacekeepers Day 2023 i Kastellet

Traditionen tro hylder og ærer Danmarks Veteraner sammen med det officielle Danmark igen i år alle veteraner og deres pårørende for deres indsats i internationale missioner for Danmark gennem tiderne. Det sker på Peacekeepers Day 2. pinsedag, mandag den 29. maj 2023 i...

Gardermarch 2023

  Gardermarch arrangeres af Foreningen Gardermarch Gardermarch gennemføres søndag d. 17. september 2023 for 8. gang med start og mål på Garderkasernen i Høvelte. Det er en superhyggelig dag, der kombinerer motion, samvær og støtte til Livgardens veteranarbejde....

Invitation til peacekeepers day i Holstebro

Alle veteraner med eller uden medlemskab samt deres familier, indbudte gæster, vores venner fra forsvarsrelaterede foreninger, alle lokalforeninger og Veteran-Caféer vest for Store Bælt er inviteret til at deltage i Peacekeepers Day i Holstebro. Program: Kl. 1015...