Veteranstøttens gruppetur til Norge AUG 2019

Af leder Svend Aage Olsen

I perioden søndag den 25. – fredag den 30. august 2019 gennemførte Veteranstøtten årets gruppetur til Norge, hvor vi igen gæstede det norske forsvars veterancenter (Krigsveterancenter) i Bæreia, Kongsvinger.
Deltagerne mødte frem på den tidligere Flådestation Holmen søndag aften, hvor vi gennemførte velkomstmøde og den forestående tur til Norge blev gennemgået.
Det er stor fordel at mødes dagen før afgang, da vi så er sikre på, at alle deltagerne når frem til tiden, hvor vi kører afsted.
Da køreturen er lang, er det vigtigt, at vi kommer afsted til tiden for ikke at komme for sent til Bæreia. Vi håber på, at vi når frem til aftenmåltidet, hvilket lykkedes i år.
Vi var 10 veteraner på turen, hvoraf 2 var ledere. Det antal har vist sig at være passende og sikrer, at alle kommer hinanden ved uden klikedannelse eller lignende uhensigtsmæssigheder. Det er i øvrigt også det max. antal, som man vil acceptere hos vores norske værter. Fair nok.
Køreturen til Bæreia er lang – ca. 700 km – men det er hele køreturen værd. Heldigvis så viser evalueringerne, at der er stor enighed om det.

Fantastiske rammer og stor gæstfrihed

Veterancenteret kan ikke ligge mere naturskønt

Omgivelserne, gæstfriheden, værelserne og forplejningen er i top.
Et bevis på vores værters gæstfrihed og lyst til at modtage os, kan vi langt hen ad vejen aflæse ved at chefen på Veterancentret efter velkomstbriefingen, overrakte en mønt, der normalt kun gives til norske veteraner, som har været på veterancenteret i Bæreia. Mønterne blev overrakt med ordene; ”med anerkendelse og respekt”, til hver enkelt af dem som endnu ikke var besiddelse af mønten.

Chefen for Veterancenteret begrunder overrækkelsen af anerkendelsesmønt

Det gjorde et meget stort indtryk på modtagerne af anerkendelsesmønten.
Tusind tak for det til vores søde og rare værter, som virkelig forstår at værdsætte veteraners indsats.
Det er ledergruppens opfattelse, at turen blev gennemført med ovenud stor succes.

Hovedtemaet er afslapning og pusterum fra hverdagen der hjemme

Programmet i år var stort set identisk med sidste års program, hvor fokus var på aktiviteter ved og omkring Veterancentret i Bæreia.
Eneste forud fastlagte punkt var en tur til Kongsvinger Fæstning, hvor Knut Østbøll, der i mange år har arbejdet for den norske veteranorganisation var guide for gruppen ved en rundvisning.
I forbindelse med rundvisningen lagde vi en blomsterdekoration ved mindesmærket for de norske faldne soldater ved Libanon-missionen UNIFILL.
Resten af turen improviserede vi med tilbud om aktiviteter i naturen, som gåture rundt i området – bl.a. rundt om søen ved Veterancentret – en gåtur på knap 8 km, en tur i indendørs varmtvandsbassinet og saunaen og ikke mindst grillfrokost i naturen m.v.
Derudover var der rige muligheder for aktiviteter indendørs, som eksempelvis fitnesscenter.

[ezcol_1half]

Den fantastiske udsigt som kan nydes fra Veterancenteret

[/ezcol_1half] [ezcol_1half_end]

To frygtløse svømmere tog en tur i søen

[/ezcol_1half_end] En køretur til svenske-grænsen blev det også til – på opfordring skal det lige bemærkes. Alle deltog.
Samtalerne, som i mange år har været et fast indslag om aftenerne, kom nu helt af sig selv under aktiviteterne og imellem dem, hvor man spontant mødtes – hele gruppen vel at mærke. Uhyre positivt.

[ezcol_1half]

Grillfrokosten i det fri

[/ezcol_1half] [ezcol_1half_end]

Deltagerne ved mindesmærket for norske faldne ved UNIFIL

[/ezcol_1half_end] Tvungne samtaler, som for nogle år siden har været et ”must”, har ofte endt som en pestilens for veteranerne og sat begrænsninger i forhold til åbenhed, hvilket vi som ledere sagtens forstår.
Så kort og kort, var der frit ”slag i bolledejen”, hvilket blev rigtig godt modtaget.
Evalueringerne viser med alt tydelighed, at det er sådan turen skal køres.

Forhåbentlig gensyn i 2020

Chefen på det norske veterancenter lovede os, at vi igen i 2020 kan forvente at få tilladelse til besøg med 10 veteraner.
Fra lederside skal der her lyde en stor tak til hele gruppen for samværet på turen. Det var en ovenud positiv oplevelse.

Aktuelt

Invitation til FN dag i Kastellet

Danmarks Veteraner og Veteranstøtten inviterer til markering af FN-dagen i Kastellet tirsdag den 24. oktober 2023 - en dag til ære for og anerkendelse af danske veteraner og deres pårørende. I år vil paraden særlig adressere hospitalsskibet M/S ”Jutlandias” hjemkomst...

På motorcykel til Sveriges østlige forpost

Nordic Veteran MC Tour 2023 var arrangeret af det svenske veteranforbund i september og gik til Gotland. Danmarks Veteraners MC Klub var med.  Gotland bærer på en fantastisk historisk arv, og på grund af krigen i Ukraine og spændingerne mellem NATO og Rusland, er øen...

Veteranstøttens Livsstilsændringskursus

Kære veteran Veteranstøtten gennemfører endnu engang et kursus i Livsstil Vil du blive inspireret til fysisk træning, ændre dine kostvaner, lære at finde motivationen til at holde fast i de gode vaner og hjælp til at kassere de dårlige? Så er kurset måske noget for...

Familietræningslejr i Vejen

VETERANSTØTTENs Idrætsudvalg arrangerer familietræningslejr i Vejen Idrætscenter 20-22 OKT 2023. TILMELDING ER LUKKET (Kl. 15.00 22.09.2023) Sidste weekend i efterårsferien, d. 20. - 22. oktober kan du og din familie komme med VETERANSTØTTEN på idrætsophold i Vejen...