INVITATION: Kill Team Introevent i Slangerup

Danmarks Veteraner & Veteranstøtten og War-Hammered Veterans inviterer til et samlet begynderforløb i Kill Team. Lær at samle og male dine egne figurer, prøv spillet og mød andre veteraner og pårørende i et roligt hobbyfællesskab. Du behøver hverken erfaring eller eget udstyr. Vi stiller materialer og vejledning til rådighed, og der er god tid til at arbejde i dit eget tempo.

Eventet er for alle veteraner og pårørende til veteraner i hele Danmark. Deltagelse kræver ikke et medlemskab af de nævnte foreninger.

Datoer: Onsdag den 25. november samt d. 2., 9. og 16. december 2026.
Tid: Kl. 10.00-14.00 alle fire dage. Dørene åbner kl. 09.00.
Sted: Banegraven 24, 3550 Slangerup.
Pladser: 12 deltagere. Én tilmelding gælder hele forløbet.

Det skal vi lave

25. november · Samling og grunding Vi lærer værktøj og materialer at kende og samler de første figurer. Mindst én figur gøres klar til bemaling.

2. november · Bemaling Vi arbejder med farver, penselteknik og en enkel metode til at få figurerne malet. Du får hjælp undervejs.

9. december · Lær spillet Vi gennemgår Kill Teams grundregler og prøver små øvelser ved spillebordet. Der er også tid til at male videre.

16. december · Spil og afslutning Vi afslutter med en frivillig malekonkurrence, introduktionsspil, præmier og WHV-duelighedstegn. På de første tre dage er der cirka én times fælles undervisning i korte blokke. Derefter arbejder du videre i eget tempo med hjælp fra de ansvarlige.

 

Praktisk information og tilmelding
Hvem kan deltage · Forløbet er for veteraner og deres pårørende fra 16 år. Det omfatter personer, der er eller har været udsendt af den danske stat i fredsbevarende eller fredsskabende missioner, fra Forsvaret, samt deres pårørende. Medlemskab er ikke et krav.

Det får du med · Du får et Kill Team, et Army Painter startsæt med pensel, maling og egnet lim, hvid primer, Kill Team-tokens, terninger, en terningebakke og relevante markører. Det personlige materiel beholder du efter forløbet. Vi har desuden fælles hobbyværktøj, maling, terræn og lånefigurer til rådighed.

Forplejning · Der er frokost kl. 11.30 alle fire dage samt kaffe, kage og drikkevand. Oplys allergier og andre kosthensyn ved tilmelding.

TILMELD DIG HER.

Sådan foregår dagene

Der er ingen lektier og intet krav om at færdig male et helt hold. Du kan holde ekstra pauser, vælge at se på eller male videre. Der er et roligt pauseområde. Undervisningen er på dansk; nødvendige engelske spiludtryk bliver forklaret.

Ønsker du en bestemt fraktion? Tilmeld dig senest 18. november og skriv dit ønske. Uden et ønske får du et begynder egnet hold, som udgangspunkt Space Marines. Senere tilmelding er mulig, hvis der er ledige pladser, med de materialer der er til rådighed.

Særlige hensyn og kontakt Kontakt os inden tilmelding, hvis du bruger kørestol, har behov for ledsager eller særlige adgangsforhold. Så afklarer vi mulighederne med dig. Service- og assistancehunde, også under træning, er velkomne efter praktisk koordinering med Dennis som er ansvarlig for eventet. Du behøver ikke oplyse en diagnose.

Fotografering og offentliggørelse af genkendelige deltagere sker kun med samtykke.

Spørgsmål: Dennis Levi Breuner, arrangementsansvarlig. Mobil: 81730244 E-mail: tilmelding@whv.dk

Aktuelt

Fra Bornholm til Gaza: Vagns vej ind i sygeplejen

I anledning af 70-året for de danske FN-styrkers udsendelse til Gaza fortæller veteran Vagn Risager om sin tid som sygepasser i 1960. Mødet med patienterne fik betydning for hans valg af uddannelse, og særligt to små piger har sat sig varige spor i hans erindring.  Da...

70 års jubilæum for Gaza-missionens start: ’Et glimt af fred’.

Skrevet af Frans Ørsted Andersen, Lektor på Århus Universitet  8.000 danske soldater var udsendt til Gaza på FN’s fredsmission UNEF/DANOR i perioden 1956-1967.  Det var den første af sin slags: FN-fredsmissioner med brug af større militære styrker. Og Gaza-missionen...

ANSØG: Lalandia Billund den 29/11 2026

Foto: Lalandia Billund Start julehyggen med en superdejlig og aktiv dag i Lalandia Billund Danmarks Veteraner & Veteranstøtten inviterer veteranfamilier til en hyggelig og sjov dag i Lalandia Billund den første søndag i advent. Dato: 29. november 2026 Indtjekning:...

TILMELD: Julebowling for veteraner og familier – tag din buddy med!

Julebowling for veteraner og familier - tag din buddy med! Søndag den 20. december 2026 kl. 13.45– til senest 18.00 inviterer Danmarks Veteraner & Veteranstøtten til julebowling i Rødovre Bowlinghal. Julen nærmer sig, og hvad er bedre end at samle gamle...

INVITATION: Saunagus ved Nysø den 15/11 2026

Søndag den 15/11 inviterer Veteranstøttens Idrætsudvalg veteraner til en særlig meditativ saunagus. Et frirum for veteraner – hvor du bare kan være dig Nogle gange har man brug for et sted, hvor man ikke skal være stærk. Et sted, hvor man ikke behøver forklare, hvad...

INVITATION: Åndedræt, isbad og saunagus for veteraner den 9/11 i Vanløse

Tag en pause fra hverdagen, og vær med til en eftermiddag med ro, nærvær og fællesskab hos Innercise i Vanløse. Mandag den 9. november 2026  |  kl. 16.30-19.15 Sted: Innercise, Vanløse Jernbane Allé 45, 3. sal, 2720 Vanløse Hvad kan du få ud af det? Åndedrætstræning:...

INVITATION: Padel i Kolding den 14/11

Veteranstøttens Idrætsudvalg inviterer veteraner til en aktiv dag med padel i Kolding. Dagen byder på fællesskab, hygge og en turnering, og du vil få en introduktion til Padel. Dato: 14. november 2026 Tidspunkt: Kl. 10.00 - 14.00 Sted: UNI10 C F, Tietgens Vej 10, 6000...

ANSØG: Lalandia i Rødby den 14/11 2026

Tag hele familien i hånden og få en superdejlig og aktiv dag i Lalandia Rødby Danmarks Veteraner & Veteranstøtten inviterer veteranfamilier til en hyggelig og aktiv dag i Lalandia Rødby. Dato: 14. november 2026 Indtjekning: fra kl. 8.30 - 9.00 Brunchbuffet: kl....

INVITATION: Veteranskydning i Herning d. 7/11 2026

Tilmelding til veteranskydning den 7 november 2026 i Herning Holing center. Så er det ved at være tid til års veteranskydning, som i år bliver den 7. november 2026 i Herning Holingcenter, hvor det er Lind skytteforening som er værter. Der skydes følgende discipliner...